Velkommen til 1. division: Give HK løb ind i pokaløretæve mod bomstærke Aarhus

Efter i flere måneder at have bygget på klubbens nye flagskib, Give HK’s nyoprykkede 1. divisionshold, skulle det nye trænerteam og den nye spillertrup sende det gode håndboldskib ud på sin første officielle jomfrurejse i pokalbraget mod det særdeles kompetente 1. divisionsmandskab fra Aarhus Håndbold. Det blev en pokalsejlads med masser af modvind og søgang, og undervejs i kampen mistede Give af forskellige årsager også to af holdets bærende spillere.