
Så er håndbolddrengene hjemme igen: Topvigtig kamp mod Hørning torsdag aften
Efter 2 sejre på Fyn over Otterup og GOG er Give HK’s 2. divisionsmandskab nu endelig klar til atter at tørne ud på hjemmebane i Vestjysk Bank Arena, hvor modstanderen torsdag aften er en af medbejlerne til en oprykningsbillet til 1. division – nemlig håndboldkrigerne fra Hørning.