Om vi er klar til topkamp? Vi glæder os helt vildt!
Der er lagt op til et brag af en afslutning på 2024, når Give HK’s 2. divisionsmandskab lørdag eftermiddag løber ind i Vestjysk Bank Arena for at dyste mod rækken suveræne tophold Fredericia HK. Det er rækkens nr. 1 og 2., der tørner sammen i en kamp der allerede på forhånd må betegnes som noget af en håndboldmæssig lækkerbisken at gå på juleferie på. Især hvis Give vinder!