Mandfolkepræstation af nedrykkerne: Give HK tæt på sensationssejr mod Team Sydhavsøerne
Efter nederlaget på hjemmebane til Tønder i sidste uge og den deraf følgende nedrykning til 2. division skulle Give HK’s 1. divisionsmandskab ud på en særdeles svær opgave med Team Sydhavsøerne, der ligger og spiller med om pladserne i oprykningsspillet. Igen var det et skadesplaget og sygdomsramt Givehold, der drog afsted – men de var utrolig tæt på at skabe en vaskeægte sensation.
