Give tabte til Kolding IF, men viste igen flot moral og styrke i kampens slutfase
Kigger vi på dansk håndboldhistorie, så var det David mod Goliat, der tørnede sammen lørdag eftermiddag i Sydbank Arena, hvor Kolding IF med en af de flottere historikker i dansk elitehåndbold tog imod nyoprykkerne fra Give HK, der altså også har markeret sig flot gennem årene, blot på lavere niveau. Goliat løb med sejren, men David viste i den grad tænder i kampens slutfase.
