Specialister i vaskeægte håndboldgysere: Give videre i pokalen efter forlænget spilletid
Det blev endnu en aften i den følelsesmæssige håndbold-rutschebane, da Give HKs 2. divisionsdrenge tordnede videre i pokalen efter et brag af en håndboldkamp mod Otterup. Først efter forlænget spilletid kunne hjemmeholdets kamptropper jublende kaste armene i vejret efter en tæt 39-38 sejr.