Hård dag på håndboldkontoret: Give måtte slide hårdt for det ene point mod Rækker Mølle

Søndag eftermiddag gik turen til Rækker Mølle for Give HKS’ 2. divisionsmandskab, hvor det var rækkens nr. 2, der var oppe mod rækkens nr. 9. Også et interessant opgør, fordi en pæn del af truppen i Give består af spillere, der tidligere har slået deres folder i netop Rækker Mølle. Igen en svær udekamp med masser af nedture og en vild afslutning, der endte med et point til gæsterne på falderebet.