Godt gang i håndboldbiksen: Give HK har hentet 13 nye spillere ind
Den sportslige ledelse i Give Håndboldklub har haft travlt op til sæsonstart 2024-25 med at få den nye spillertrup til 2. og 3. divisionsholdene på plads. Når regnskabet gøres op, er der pt. kommet 13 nye spillere ind og 6 fra den tidligere trup ud. Man står nu med en bred trup med kvalitet, og sårbarheden overfor skader er langt mindre end sidste sæson.