ET FREMADSTORMENDE UNGT GOG-MANDSKAB EN MØRK TORSDAG AFTEN PÅ SYDFYN FOR STOR EN MUNDFULD FOR GIVE HK

Efter den overbevisende 36-31 sejr over AGF i lørdags stod der torsdag aften GOG på menuen for Give HK’s 2. divisionsmandskab. En svær kamp på udebane i det håndboldstærke Sydfyn, og det blev da også hjemmeholdets unge mandskab, der løb med sejren, mod et Givemandskab, der på dagen manglede rugrad. Og bemærk så, at banens ældste var Gives bedste.