Det hele passede - på nær resultatet: Overmagten for stor da Give HK mødte topholdet
Hallen var propfuld, rækkens tophold var på besøg, sulten efter endelig at spille på hjemmebane var stor hos hjemmeholdet, og vi fik da også et brag af en meget fysisk betonet herrefight i en dyst med få mål. Desværre scorede Faaborg flest, og så måtte et skuffet og slukøret Givemandskab endnu engang gå fra banen uden sejr.