74 mål på 60 minutter: Give HK og KIF leverede et brag af en sæsonåbner
Der var dømt åben svingdør i begge holds forsvarsrækker, da Give HK og Kolding IF krydsede klinger i sæsonpremieren i 2. division i Vestjysk Bank Arena i Gives nye idrætscenter. Målene haglede ind i begge ender især i 1. halvleg til stor fornøjelse for de knap 400 tilskuere.